mit projekt

Jeg er nu startet paa skolen Ciudadela de Fatima med 350 elever, som ligger lidt udenfor byen med natur omkring. Skolen lys og paen, selvom den ikke har mange midler at goere godt med. Boernene kommer fra mindre velhavende familier, nogle af dem er decideret fattige. Det er dog ikke umiddelbart synligt, for skoleuniform er obligatorisk. Den costaricanske uniform for 5-12 aarige bestaar af moerkeblaa bukser/nederdele, hvide skjorter, sorte laedersko, og (kun i min skole) moerkeblaat slips. Mange af drengenes haar har faaet en omgang gele og finkaemning af mor. De ligner alle smaa mormonmissionarer.
De naeste 3 maaneder er jeg hjaelpelaerer i en 5. klasse. Det skulle jeg lige vaenne mig til. Jeg regnede nemlig med at starte med smaa boern, fordi det er meget nemmere, men jeg kunne ikke vaelge selv. Eleverne er 10/11 aar gamle, soede og nysgerrige. De ser bare saa meget aeldre ud end saadan nogle purke i Danmark, saa lige den foerste dag tvivlede jeg paa mine evner. Men de sidste 2 dage har lovet godt. Det starter stille og roligt med, at jeg rydder lidt op og kigger paa i undervisningen, men jeg er ogsaa begyndt at hjaelpe Christopher, som har asberger, og derfor kraever meget opmaerksomhed af laerinden. Nogle gange forstaar han ikke, hvad laerinden siger og bryder ind i undervisningen, nogle gange skal han liiige fortaelle hende noget, nogle gange skal ham som sidder bag ham lige drilles lidt. Han er slet ikke dum, men stiller tit "dumme spoergsmaal", som faar pigerne til at fnise.
Min plan er at aflaste laerinden med ham indtil videre, og senere haaber jeg at kunne laere boernene lidt engelsk. Her laerer man nemlig ikke engelsk i folkeskolen, men fransk. Det er kun paa privatskoler, og for de offentlige skolers vedkommende maaske i i de aeldre klasser, at man laerer engelsk. Saa mange kan naesten ikke engelsk, naar de er faerdige med skolen. Eleverne spoerger mig, om jeg har vaeret i USA, eller om "thank you" virkelig er engelsk. Eller taeller helt stolt fra 1 til 5 for mig. Saa interessen er der fra elevernes side.
I dag har jeg ogsaa faaet min foerste tegning, som jeg gaar og praler lidt med ;-)
Alt i alt har der ikke rigtig vaeret noget daarligt ved min tid i Costa Rica endnu. Jeg kan forestille mig, at mine indlaeg bliver mindre lalleglade, naar jeg har faaet en hverdag paa projektet, og det hele ikke laengere er nyt og fedt.
Men indtil videre vil jeg takke jer, som gider at bruge tid paa at laese om hvad jeg gaar og laver. Jeg er rigtig glad for den respons jeg faar, og glaeder mig til at se jer igen om 3 maaneder.