Min foerste rigtige tur downtown San Jose

Igaar tog Lorenz (en am mine medstuderende) og jeg paa opdagelsestur i San Jose. Han er vild med slanger og diverse andre tropedyr, saa vi tog et smut i zoologisk have for at te os som smaa boern og tage en masse billeder. De fleste dyr dèr findes ogsaa "for real" i naturen her, som fx papegoeer, slanger, froer og aber. Der var dog ogsaa 2 loever og en jaguar i meget smaa bure. De fleste dyr var lettere sindsyge, og nogle gik restloese fra en ene ende til den anden i deres lille bur. Jeg fandt ogsaa ud af, hvilke slanger jeg kunne doe af, og at alligatorer kan vaere farlige, selvom de ser lidt doede ud.
San Jose er et mylder af mennesker og forskellige butikker. Byen har nogle paene sider, men bliver domineret af internationale/amerikanske kaeder som KFC, Taco Bell og Burger King. Der lugter af fast food, bilos, skrald og andet godt. Butikkerne bliver overvaaget af vagter, kasseapparaterne er ofte langt bag salgsbordet, og naar man har koebt noget, bliver posen klipset sammen, saa man ikke kan putte noget i den paa vej ud. Det er sjovt at taenke tilbage paa danske banker, hvor doerene nogle steder aabner automatisk, og hvor der ikke er nogen som kontrollerer dit taskeindhold. Selvom Costa Rica er det rigeste land i Mellem-/Sydamerika, er der stadig tiggere og gadesaelgere paa hver andet gadehjoerne.
Men naar aftenen saenker sig over byen, og man staar foran Teatro National (som er en kopi af Paris' operahus en miniature) og lytter til livemusik virker byen naesten europaeisk.
Paa vej hjem fik Lorenz - og jeg (!) - tilbudt stoffer og gratis entre paa stripbar (tag det roligt mor og far, jeg har ikke taenkt mig det ene eller det andet). Det er lidt sjovt i starten, men senere taenkte jeg paa, at det maa vaere temmelig nemt at vaere sexturist i Costa Rica.
Men selvom byen er uattraktiv paa ydersiden, og jeg har skrevet mange grimme ting, tror jeg, at den har en masse at byde paa. Kulturlivet skulle vaere utrolig rigt, og det skulle vaere helt vildt fedt at gaa i byen om aftenen. Jeg har laert Costa Ricanerne at kende som festlige, aabne og sociale, og jeg nyder utrolig meget at vaere her.
Jeg skal dog tage mig sammen og torturere mine omgivelser meget mere med mit gebrokne spansk, for jeg taler kun engelsk med min familie, og tysk med naesten alle de sprogstuderende (der er forresten kommet 3 sveitzere mere og en aussie). Jeg skiftes til at taenke paa dansk/tysk/engelsk men mit hovede er stadig lidt tomt, naar det kommer til español.