Nu er der ogsaa noget at kigge paa!

Se venligst til venstre, der er en link :-)

uha, der er sket meget siden sidst. mit spansk er blevet meget bedre, saa de fleste ticos blir faktisk glade naar man proever at snakke. Jeg vil proeve at lave et hurtigt overblik, saa jeg selv kan huske det jeg har lavet.
onsdag sidste uge: jeg var til mormonvalentinsfest kun for kvinder og med maengder af laekker mad, og lige saa meget religionssnak. det er begyndt at blive lidt ensformigt for mig hehe.
torsdag: dansetime i skolen. derefter var vi nogle stykker paa en bar og ude at danse, ikke saa vild en aften, men vi foelte os som om vi var kommet i byen for foerste gang - lidt generte og forundret. Der var et rigtig godt band i baren, som dog naesten kun spillede kaerlighedssange (det var trods alt valentinsdag). i et lille diskotek var der propfyldt denne torsdag, og her spillede de nyeste reggaeton hits. stemningen var dog afdaempet i forhold til det, vi skulle blive vidne til paa loerdag.
fredag: vi tog 4 piger i et supervestligt indkoebscenter, og gik i biffen der. Sweeney Todd er ikke for sarte sjaele.
loerdag: tidlig om morgenen en udflugt til vulkanen Irazu, med tilhoerende maanelandskab. Meget hoejt oppe og smukt. Det var dejlig varmt, og et vaskebjoernsagtigt dyr (3 gange stoerre end en vaskebjoern) stjal min middagsmad.
om aftenen tog vi i byen paa et af "in"stederne, det viste sig at blive fuldstaendig vildt. Lorenz tog sin gaestbror med (tico selvfoelgelig), saa vi var ikke paa helt fremmed territorium. Der blev udelukkende spillet reggaeton den aften (musik a la "gasolina"), og folk slog sig loes. Jeg var i mit element, selvom mine danske dansemoves var fuldstaendige uskyldige i forhold til flertallet i clubben. Det meste af aftenen var der en CaptainJack agtig fyr og hans to bikiniklaedte chicks i gang, men de veg senere for en slags contest, hvor flere hold dystede om de mest sexede moves. Det var ren sex med toej paa.Der var ogsaa ca 5 fyre, som filmede mine 2 lyshaarede dansende medstuderende (fyr og pige), nok fordi de troede de var amerikanere. Jeg kom hjem kl 4 den nat, og min gaestmor spoegede med at give mig husarrest.
soendag: Jeg sov for 3 dage og saa mexikanske serier.
mandag: Stille og roligt i centrum af San Jose, og et spil pool om aftenen. Jeg haaber at blive mester i pool, selvom de costa ricanske regler er meget haarde.
tirsdag: vi fejrede en eksstuderendes foedselsdag paa baren fra torsdagen foer, inkl 2 costa ricanere fra lorenz´familie. utrolig hyggeligt.

Undskyld den korte stikordsform, men jeg maa hellere skynde mig hjem nu.
Jeg haaber i har det godt i Danmark, og sender jer kaerlige tanker.

Min foerste rigtige tur downtown San Jose

Igaar tog Lorenz (en am mine medstuderende) og jeg paa opdagelsestur i San Jose. Han er vild med slanger og diverse andre tropedyr, saa vi tog et smut i zoologisk have for at te os som smaa boern og tage en masse billeder. De fleste dyr dèr findes ogsaa "for real" i naturen her, som fx papegoeer, slanger, froer og aber. Der var dog ogsaa 2 loever og en jaguar i meget smaa bure. De fleste dyr var lettere sindsyge, og nogle gik restloese fra en ene ende til den anden i deres lille bur. Jeg fandt ogsaa ud af, hvilke slanger jeg kunne doe af, og at alligatorer kan vaere farlige, selvom de ser lidt doede ud.
San Jose er et mylder af mennesker og forskellige butikker. Byen har nogle paene sider, men bliver domineret af internationale/amerikanske kaeder som KFC, Taco Bell og Burger King. Der lugter af fast food, bilos, skrald og andet godt. Butikkerne bliver overvaaget af vagter, kasseapparaterne er ofte langt bag salgsbordet, og naar man har koebt noget, bliver posen klipset sammen, saa man ikke kan putte noget i den paa vej ud. Det er sjovt at taenke tilbage paa danske banker, hvor doerene nogle steder aabner automatisk, og hvor der ikke er nogen som kontrollerer dit taskeindhold. Selvom Costa Rica er det rigeste land i Mellem-/Sydamerika, er der stadig tiggere og gadesaelgere paa hver andet gadehjoerne.
Men naar aftenen saenker sig over byen, og man staar foran Teatro National (som er en kopi af Paris' operahus en miniature) og lytter til livemusik virker byen naesten europaeisk.
Paa vej hjem fik Lorenz - og jeg (!) - tilbudt stoffer og gratis entre paa stripbar (tag det roligt mor og far, jeg har ikke taenkt mig det ene eller det andet). Det er lidt sjovt i starten, men senere taenkte jeg paa, at det maa vaere temmelig nemt at vaere sexturist i Costa Rica.
Men selvom byen er uattraktiv paa ydersiden, og jeg har skrevet mange grimme ting, tror jeg, at den har en masse at byde paa. Kulturlivet skulle vaere utrolig rigt, og det skulle vaere helt vildt fedt at gaa i byen om aftenen. Jeg har laert Costa Ricanerne at kende som festlige, aabne og sociale, og jeg nyder utrolig meget at vaere her.
Jeg skal dog tage mig sammen og torturere mine omgivelser meget mere med mit gebrokne spansk, for jeg taler kun engelsk med min familie, og tysk med naesten alle de sprogstuderende (der er forresten kommet 3 sveitzere mere og en aussie). Jeg skiftes til at taenke paa dansk/tysk/engelsk men mit hovede er stadig lidt tomt, naar det kommer til español.

puerto viejo - rastamaend og surfere

Busen koerer imellem 2 mure af groent og klipper, som er saa hoeje, at jeg ikke kan se himlen ud af busvinduet. Den 5 timer lange tur til Puerto Viejo er paa delvis hullede veje, over enkelte floder, forbi bittesmaa huse. Vi er i regnskoven, og luften er tyk og lummervarm. Baade turister og costaricanere ser frem til en weekend som hentet ud af et katalog med charterrejser.
Den naeste morgen er vores sprog reduceret til "wow", "wunderschoen", og "hvor fedt". Vi staar og ser paa kilometerlang strand til hoejre og venstre, palmer med modne kokosnoedder, en straalende blaa himmel og klart vand. Vi spiser tropiske frugter til morgenmad og traditionel mad med kokossovs til aftensmad. Drikker Imperial (nationaloellen) og drinks, danser lidt reggaeton. Den foerste dag lejer vi nogler cykler og finder Punta Uva, en af de flotteste strande. Bortset fra nogle enkelte amerikanere er der ikke andre turisterne end os den dag, og vi bruger hele dagen paa at bade og nyde udsigten.
Puerto Viejos indbyggere har forstaaet, hvordan man kan lokke turisterne til: De har gjort deres jamaicanske baggrund til en kliche. Der bliver spillet reaggae 24 timer i doegnet, alt er malet roed-gul-groent, saa godt som alle kan tale engelsk, og livet ser ud til at gaa i slowmotion. Hvis du har brug for noget at ryge, kan du bare spoerge tjeneren paa din bar og han finder noget til dig. Om aftenen dufter der af mad, frugter og harpiks. Men ogsaa af skrald.
Turisterne har mange ansigter: der er dem, som shopper i boderne og faar lavet fletninger (tyskere og amerikanere, sorry), der er surfere, og der er batikklaedte folk med dreads. Desuden lever der en masser europaere permanent ved karibikkysten, som arbejder i restauranterne om aftenen, og nyder deres lille paradis om dagen.
Paa vej hjem bliver bussen stoppet af lokalpolitiet, og alle skal vise deres pas. Vi faar ikke forklaret nogen grund, og politimaendende gaar rundt med mindst 2 vaaben her. Senere finder jeg ud af, at der bliver smuglet baade stoffer og illegale indvandrere fra fx. Panama og Nicaragua fra kysten til San Jose.
Jeg vil proeve at laegge nogle billeder ind saa snart som muligt. Internettet/computerne her er utrolig langsomme, og engang imellem er der stroemafbrud. Men jeg vil proeve at tage mig sammen ;)

cumpleaños feliz

for foerste gang i mit liv har der vaeret dejligt vejr paa min foedselsdag! Saa nu er jeg ikke laengere teenager og skal til at opfoere mig voksent. Jeg var dog saa heldig at have gaver med hjemmefra af mine foraeldre. Samtidig havde jeg min foerste dag paa sprogskolen, hvor der kun gaar soede mennesker, som dog kan taelles paa begge mine haender. Og jeg har 10 fingre.

Der er to piger og en fyr fra sweitz (Eva, Anna, og Lorentz), endnu en fyr paa min alder fra muenchen, og en mand paa 43, ogsaa fra tyskland. Saa er der ogsaa en hollandsk dame, som vil blive i Costa Rica for altid, og 3 laerinder. Jeg fjoller mest rundt med sweitzerne, som jeg taler tysk med hvis jeg er heldig og de ikke lige taler deres "heidi/alpe"tysk, som overhoved ikke er til at forstaa, naar man ikke er foedt i en bjerghytte.

Naa ja, om aftenen paa min foedselsdag fik jeg et surprising surpriseparty: hele Sandras familie og mine to nye missionarvenner fra Mexiko og USA stod rundt om en stor tres leches (costaricansk kage) og sang for mig. Det blev en rigtig hyggelig (nonalkoholisk/koffeinfri) aften.

Mit 3 maaneder lange projekt er 100 procent fastlagt nu: det blir i en folkeskole med boern fra 5 til 12 aar, og skolen ligger i forstaden til San Jose. Min familie rystede bare paa hovedet og sagde uha, for navnet paa kvarteret hedder noget, som kan oversaettes til "the forsaken", og stedet er vist farligt efter kl 18.

Jeg havde lige en meget paedagogisk madlavningstime ("husk at vaske haender, pas paa, oljen er varm"), hvor vi laerte at lave costaricanske empañadas. Mine laerinder kraever frikadeller af mig naeste uge ;-) Kvinderne jeg har moedt indtil videre har et utroligt mama-gen. Min 43 aarige "medstuderende" faar fx madpakker med af sin vaertsmor.

Om lidt tar jeg en bus til den karibiske kyst med de tre sweitzere, hvor der skulle vaere nogle af de flotteste strande (og masser af europaeere). Saa kan flashe min nye bikini og te mig lidt mere som en turist og tage nogle flere billeder.

appelsintyven

Nogen har stjaalet Sandras appelsiner fra hendes trae i haven, mens vi var i kirke.
Sandra er pissed. Hun er overbevist om at det er en af naboerne. Sidst nabokonen stjal hendes citroner, loeb Sandra ud i baggaarden og skoed 2 gange i luften med hendes afdoede fars pistol. Nabokonen troede hun skulle doe, og det havde hun god grund til: I Costa Rica maa man nemlig skyde folk som traenger ind paa ens grund uden tilladelse! Jeg er lidt spaendt paa hvad fremtiden vil bringe.

efter sammenlagt 15 timers flyvning...

...og en overnatning i Madrid er jeg landet i Escazu, en slags miniby 5 km fra San Josè ved fodenaf nogle virkelig smukke bjerge. Det foerste jeg moeder, da jeg stiger ud af flyet er en blaendende og varm sol, store biler, palmer og den costaricanske machokultur: 30 maend som spoerger "hej smukke, skal du ha hjaelp? Skal du ha en taxi?"

Min vaertinde for den naeste maaned hedder Sandra Hernandez, er 58 aar gammel, og mormon. Hendes aeldste soen bor lige ved siden af med sin familie, saa det er saadan, som man forestiller sig en latinamerikansk familie.
Igaar laerte jeg Escazu at kende. Der er ikke rigtig nogle fortove, saa man skal gaa paa gaden og passe paa, at man ikke blir koert ned, eller kommer til at traede i et hul ;-) jeg fandt ogsaa ud af, at det kan vaere lettere belastende at gaa rundt paa gaden alene, naar man baade har XX kromosom og en puls... Om loerdagen er der et stort marked med frugt og groent, ellers er der smaa butikker og et enkelt supermarked, hvor der bliver spillet laekker dansemusik, saa man faar lyst til at vrikke lidt i takt, mens man koeber ind. Efter lidt forundret vandren rundt og noget diskret fotografering praesterede jeg at fare vildt, saa jeg blev noedt til at goere brug af mit yderst handicappede spansk for at finde hjem. Det var ikke helt nemt, isaer fordi der ikke er nogle rigtige adresser med husnumre her, saa adressen til Sandras hus er omtrent: "300 meter syd for den butik, brunligt hus med noget hvidt og groen port".

I dag tog Sandra mig med til mormonernes gudstjeneste, hvilket faktisk var ret interessant, hvis man ser bort fra, at de var overbevist om at jeg nok ville konvertere til mormon (hehe). Jeg skulle gaa i nederdel og maatte ikke have blottede skuldre. Det tog i alt 3 timer. I den foerste time gik folk op til et podie, for at gaa til "bekendelse", dvs de fortalte, hvilke gode ting gud havde gjort for dem i deres liv, nogle af dem begyndte endda at klemme en taare naar de takkede gud for deres familie. Det var meget underligt for mig, som aldrig har vaeret til nogen som helst gudstjeneste. Halvdelen af menigheden var nok boern, og jeg snakkede med en pige, som var lidt flov over, at hun kun havde 2 boern, naar de fleste mormoner nu havde 5/6 stykker.
Den anden time sad man i smaa grupper og diskuterede religion.
Mormonerne understreger meget, at de gaar ind i troen af fri vilje, hvorfor man bl.a. bliver doebt naar man er 8 aar gammel. Desuden snakkede de utrolig meget om, at gud vil skaenke dem evigt liv i himlen sammen med deres familie, naar de overholder hans bud. Evigt liv er nok noget af det vaerste, jeg kan forestille mig, saa det kunne jeg ikke rigtig forholde mig til ;-) De to "elders" (som jeg fejlagtig troede jeg kunne kalde ved deres fornavn, ups) ville have mig til at laese et stykke op fra deres bibel, men jeg kunne ikke faa mig selv til at laese noget hoejt for troende, naar jeg ikke selv er det!
I den sidste seance blev kvinder og maend skilt ad, og her skulle kvinderne laere, hvordan de kunne vaere bedre koner og moedre, hvilket jeg dog ikke forstod meget af, da der ikke var nogen mulighed for oversaettelse. Dog fik jeg min foerste rigtige kontakt til lokalbefolkningen, fordi jeg snakkede med de forskellige kvinder.
I morgen har jeg min foerste dag i sprogskolen! Det vil blive rart at snakke med nogen, som er i den samme situation som mig, og jeg haaber jeg faar gravet noget mere spansk op fra min glemsomme hjerne.